Kiel: Den håndboldtossede fiskerby med historie

12. oktober 2021

Når du skal ud og se noget nyt, behøver turen ikke altid gå til den anden side af jorden. I Europa og tæt på Danmark, har vi mange både store og små byer, parker og områder som bestemt er besøget værd.

Her slår vi et slag for Kiel, en skøn, nordtysk juvel, som du burde slå vejen forbi en dag. Byen ligger lige imellem Hamborg og den danske grænse, så alt efter hvor i landet du bord, er den besøget værd til en dag, en overnatning eller en weekend.

Rundt i byen

Kiel ligger i delstaten Slesvig-Holstein og har omtrent en kvart million indbyggere. Byen blev grundlagt helt tilbage i 1242 og har alle dage haft stor betydning for Tyskland. Det er den nordligste by i landet med en stor havn, hvilket betød enormt meget for handel til og fra landet. I dag er havneområdet netop en af byens varemærker og et utroligt smukt syn, skulle du begive dig derned. Uanset hvornår på dagen det er.

Hvis du besøger Kiel omkring juletid, har byen også nogle helt fantastiske julemarkeder, men året rundt er der faktisk gode shoppingmuligheder. Storcentrene Sophienhof og Citti-Park kan tilfredsstille selv den mest ihærdige shopper, men også ude i byen er der mange lokale butikker, hvor du kan få stillet din nysgerrighed.

Skal det foregå udenfor, er det Holtenauer Straße eller, hvis det er den gastronomiske vej er det Sky-supermarkedet du skal kaste dig ud i.

Håndboldfeber

Du kommer ikke udenom Kiel uden at tale om byens håndboldhold THW Kiel. Med 22 mesterskaber, 11 pokaltitler og fire Champions League titler, er det en af håndboldens sværvægtere der holder til hjemme i Kiel. Holdet er også igen favoritter til at vinde Champions League i år, når vi kigger hos bookmakerne der tilbyder spil på håndbold. Her er i start oktober har de odds 1.20 til at vinde.

Når Wunderino Arena blæser til kamp foran over 10.000 tilskuere og danske Niklas Landin, så er det en håndboldoplevelse lidt udover det sædvanlige. Selv hvis du ikke ser dig selv som stor håndboldfan, så er det en enorm oplevelse at se den stemning så mange mennesker skaber, når de støtter de lokale helte.

Attraktioner i Kiel

Når du er ankommet til byen, så skal du naturligvis lave andet end at shoppe eller se håndbold. Da byen er berømt for deres havn, er den naturligvis besøget værd. Men der er også andet at lave. Fra den flotte botaniske have til det gamle centrum. Der er også Marine-Ehrenmal, et monument opført ved vandet til ære for havnens historie.

Er det ikke byen du er der for? Bare rolig. Kiel er omgivet af smuk natur og store skove, hvor vandrestier viser vej, så du er sikker på at få en oplevelse, når du bevæger dig ud på det næste eventyr. Flere naturområder der giver helt forskellige oplevelser fra årstid til årstid sørger for, at du altid kan finde på noget at lave.

Kiel er ikke en metropol som Berlin, eller et fest-sted som Hamborg. Men leder du efter tysk lokal charme med enorm historie, så er byen helt klart et besøg værd.