Rejs med til Colorado i USA – det skal du opleve

28. oktober 2020

Hver stat i USA er unik og tilbyder rejsende et væld af seværdigheder og oplevelser. Colorado er ingen undtagelse.

Her kan du nyde alt fra byliv og kultur til storslået natur. Her et par af de ting, du ikke må glip af under dit besøg til den amerikanske stat.

Fyld dit program med byliv og kultur

Der er god grund til, at Colorados hovedstad Denver har været kåret som det bedste sted at bo i USA. Byen huser bl.a. utallige kulturelle oplevelser, hvoraf bør nævnes Denver Art Museum og Denver Museum of Nature and Science. Foruden sin flotte konstruktion er førstnævnte kendt for sin gribende kollektion af amerikansk indiansk kunst. Sidstnævnte er beliggende i City Park og har ry for at være byens kulturelle hjerte med sine biologiske og historiske udstillinger. Begge museer bør prioriteres under et besøg til Denver.

Denver er også hjem for det professionelle ishockeyhold COL Avalanche, der spiller i Nordamerikas bedste række NHL. Sidste sæson formåede holdet også at hive adskillige sejre hjem, hvoraf de var stærke på hjemmebanen Falcon Stadium. Vil du opleve den lokale kultur og heppe med, når stjernerne spiller, bør du investere i et par pladser til en af holdets hjemmekampe.

Nogle af de største oplevelser får man, når man blander kultur med natur. En af de oplevelser er uden tvivl Red Rocks Park and Amphitheatre lokaliseret nær Morrison og ikke langt fra Denver. De imponerende klippeformationer kombineres med et udendørs amfiteater, hvor du kan opleve alt fra koncerter til store yogaarrangementer. Foruden de kulturelle arrangementer og selve teatret tilbyder parken flere vandreruter.

Store naturoplevelser venter dig

Det er umuligt at beskrive Colorados hightlights uden at nævne Rocky Mountain National Park. Den populære nationalpark er et must på enhver rejsendes rute. Vandremuligederne indebærer alt fra korte ture på et par kilometre til langdistanceruter på flere dage.

Med sine 1432 meter er Longs Peak parkens højeste bjerg og et yndet hike for mange. Har du ikke mod på at kaste dig over den krævende tur til toppen, kan bjerget ses fra andre ruter, mens smukke Bear Lake ligeledes er et kort, godt hike. Faktisk kan store dele af parken opleves fra din bil via for eksempel Trail Ridge Road, hvis du helt vil slippe udenom vandrestøvlerne.

Garden of the Gods Park er et andet must do under din rejse til Colorado. De enorme røde og spidse klippeformationer lokker hvert år tusindvis af besøgende på grund af deres dramatiske udseende. Foruden at nyde synet af det imponerende landskab, kan du i parken prøve kræfter med udendørsaktiviteter som vandring, mountainbiking, jeepsafari, rock climbing og ridning. Altså skulle der være aktiviteter nok til at fylde en hel dag, hvis ikke flere.

Fra de kulturelle seværdigheder og interessante byliv til naturens imponerende omgivelser og mange muligheder for udendørsaktiviteter. Colorado byder på noget for enhver smag og er deri alletiders mulighed, hvis du vil opleve noget andet end traditionelle stater som Florida og Californien. I Colorado er der rig mulighed for at ånde ud i naturen uden at skulle dele den med tonsvis af andre besøgende.