Nu er busrejser til Tyskland igen mulige

26. juni 2020

Efter lang tids isolation og uvished pga. Covid-19, er grænserne mellem Danmark og Tyskland igen åbne.

De åbne grænser giver blandt andet danskerne mulighed for at handle i Tyskland og besøge tyske bekendte, men også busrejser til Tyskland kan nu atter lade sig gøre. Dette er til stor glæde for alle de rejselystne voksne, som sætter pris på hygge og gode oplevelser rundt i det store tyske land – og Tysklands skønne natur.

Mens Coronavirusset har lukket store dele af samfundet ned, har mange danskere følt sig bundet til hjemmet. Nu er det dog slut med at længes efter at rejse ud af Danmark. Med åbningen af grænserne er er dette blevet en reel mulighed, og mon ikke mange danskere agter at benytte sig af den?

En busrejse er en nem og bekvem måde at rejse på. Du er ikke selv ansvarlig for at køre, men kan slappe af og læne dig tilbage i de bløde sæder. Chaufføren kender vejen, og du skal hverken indstille GPS’en eller holde øje med kortet.

Busrejser til Tyskland giver mulighed for ferie

Coronavirusset har i mange danske hjem sat en stopper for sommerferieplanerne – en historisk begivenhed i verden. Udenrigsministeriet fraråder stadig alle ikke-nødvendige rejser til langt til fleste lande. Blandt undtagelserne er dog Tyskland. For dem, der ønsker at holde sommerferie uden for Danmark, er Tyskland dermed en mulighed. For nogle kan turen i bil dog føles udmattende. Andre har måske ikke bil til rådighed eller føler sig ikke trygge ved at køre på egen hånd. Ønsker du ikke selv at skulle køre til din destination i Tyskland, kan du heldigvis rejse med bus.

Der findes mange forskellige selskaber, som arrangerer busrejser til Tyskland. Desuden findes der masser af forskellige destinationer. Med bus kan du blandt andet rejse til:

  • Harzen
  • Dresden
  • Berlin
  • Bremen
  • Hamborg
  • Kiel
  • Lübeck
  • Celle
  • Rhüdesheim

Disse destinationer er blot et udpluk blandt de mange byer og områder, som du kan rejse til med bus. Hanstholm Rejser har en lang række busrejser til mange af ovenstående destinationer i Tyskland, som har fået meget ros.

Der er ingen grund til at undervurdere Tyskland som destination for sommerferien. Det er slet ikke nødvendigt at rejse på kryds og tværs af kloden for at finde floder og bjerge, idyllisk stemning og hyggelige byer. Vores store naboland byder nemlig på både familiehygge, romantik, fantastisk mad, kulturelle oplevelser og smuk natur.

Endelig kan du lægge planer igen

Busrejser til Tyskland kan blive din flugt fra den hverdag, der for manges vedkommende har været præget af nedlukningen. Coronavirusset har betydet, at danskerne har måttet lægge låg på mange af deres planer – slut med at tage i biografen og teatret med kæresten eller ægtefællen. Slut med at tage i svømmehallen med ungerne eller på restaurant med venner og veninder. Nu åbner Danmark lige så stille op, og flere af vores almindelige vaner kan igen blive en del af hverdagen.

Er du træt af at være derhjemme, og har du behov for at komme væk, kan du undersøge udbuddet af busrejser til Tyskland. Find din foretrukne destination, indvi familie eller venner i dine planer, og bestil en rejse, der kan give jer mulighed for at slappe af og få nye oplevelser. Oven på nedlukningen af det danske samfund, kan sådan en rejse blive en opkvikkende tur.