De fem bedste roadtrip-ruter gennem USA i lejebil

3. september 2019

USA er et sammenhængende kontinent, hvilket gør det ideelt i forhold til roadtrips. Vi anbefaler her fem ruter gennem staterne.

Der findes utallige måder at krydse USA på. Fra nord til syd, øst til vest (eller i modsat retning), rundt i nogle få stater eller igennem en masse. Og selvom det er et sammenhængende land med grænser til alle verdenshjørner, er det så forskellige som nogen anden verdensdel.

1. Route 66

En af de ruter, du måske har hørt om, er Route 66. Det er et klassisk roadtrip, som begynder ved Lake Michigan i Nordøst, hvor du kan hente en lejebil i Chicago. I dag kan du heldigvis få langt billigere biludlejning gennem biludlejningsportaler, fordi du på den måde er garanteret lave priser, ingen ekstra udgifter til forsikringer og afgifter samt fri kilometer på de fleste destinationer. Det er muligt at køre Route 66 på to uger uden stop, men så går du glip af de mange fantastiske seværdigheder på vejen. Du kan for eksempel se verdens næststørste gyngestol i Fanning, Missouri, Hvalen i Catoosa, Oklahoma og USA’s ældste kirke St. Joseph i Laguna Pueblo, New Mexico – for bare at nævne nogle få.

2. USA’s ensomste vej

En anden bemærkelsesværdig roadtrip-rute er US-50, som også kaldes USA’s ensomste vej. Den løber fra østkysten til vestkysten og begynder i Ocean City Maryland. 12 stater kommer man igennem og slutter af i Sacramento, Californien, og det er især vejen gennem Nevada, som kan synes lang og ensom. Kilometer efter kilometer, i især den vestlige del af USA, kører man igennem et landskab bestående af støvede landeveje, blå himmel og bjergtinder, og de mange små byer på ruten er eneste tegn på sporadisk liv.

3. Pacific Coast Highway-ruten

Måske er du mere til sand og blåt vand, og i så fald skal du vælge Pacific Coast Highway-ruten i Californien fra San Francisco i nord til San Diego i syd. Turen er ualmindelig smuk med sin fantastiske udsigt over Stillehavskysten.

Inden afrejse kan man vælge San Francisco som sin startdestination og få et godt tilbud gennem en biludlejningsportal på en række udlejningsbiler i USA. I San Francisco kan man køre over den ikoniske Golden Gate, se fangeøen Alcatraz Island eller bare køre rundt og se på byen. Hvis du er til kunst og historie er det også værd at gøre et stop ved San Jose, som er kendt for sine mange gallerier og museer.

Se for eksempel det berømte Winchester Mystery House, som den afdøde Sarah Winchester byggede for over 20 millioner dollars efter instruks fra sin clairvoyant. Huset er fuld af aflukkede trapper og gange og huser ikke mindre end 165 værelser. Pacific Coast Highway-ruten kommer også forbi Los Angeles med de verdensberømte steder Hollywood Walk of Fame, Universal Studios og ikke mindst en køretur på Sunset Boulevard.

4. Great River Road

Great River Road-ruten tager dig på en historisk biltur fra nord til syd i det østlige USA. Begyndende i Minnesota kører man gennem 10 stater, hvor du blandt andet støder på ikoniske storbyer som St. Louis, Memphis og New Orleans, før du ender ved den Mexicanske Golf i Louisiana. Danskere kender måske mest Minnesota som hjemstaten for tvillingeparret Brandon og Brenda Walsh i Beverly Hills 90210, som er blevet udødeliggjort af TV 2s mange genudsendelser.

Men udover at være startpunkt for the Great River Road-ruten er det også stedet, hvor historieinteresserede kan se Fort Snelling, som blev bygget i 1820erne som en militær udkigspost. I dag kan besøgende få en rundtur og lære om USA’s militærhistorie, herunder Dakota-krigen i 1862. Ruten går også igennem Iowa, hvor man kan besøge Buffalo Bill-museet og høre om legenden.

Længere sydpå i staten Kentucky kan man gå endnu længere tilbage i historien i den gamle indianske landsby ved Wickliffe Mounds. Det arkæologiske sted kan dateres tilbage til årene mellem 1100 og 1350, og man kan se både lertøj, værktøjer og kunst udstillet på stedets museum. Ved turens endepunkt, New Orleans i Louisiana, kan man besøge den historiske New Orleans Samling, som er et museum, der forsøger at bevare byens særlige kultur.

5. Rundtur på den store ø

Sidste anbefaling herfra er faktisk ikke på det amerikanske fastland, selvom det hører til amerikansk territorie. Rundturs-roadtrippet på den store ø begynder i Kailua-Kona på Hawaii og slutter i Mauna Kea på øen. Hawaii er måske kendt som et surferparadis, men øerne er så meget mere end det.

Kør for eksempel en tur til den sorte strand, Punaluu Beach, og gå en tur langs det lavaprægede sand, som flyder ud i havet. Her kan du også se de grønne sandskilpadder på stranden og snorkle i vandkanten. Du kan også køre til Stillehavets Tsunami-museum, hvor du kan høre om Hawaiis tsunamihistorie og lære om, hvad man gør for at forhindre katastrofer.

Gennem interaktive udstillinger og montre bliver besøgende klogere på videnskaben bag tsunamier og kan blandt andet se modellers, som sammenligner byen Hilo før og efter en tsunami i 1946. Slut dit roadtrip af i Hawaiis tropiske botaniske have ved Onomea Bay, hvor du kan se mere end totusinde plantearter importeret fra hele verden. Det tager omkring 1 ½ time at gå igennem haven, som også byder på vandfald og en fantastisk udsigt over Stillehavet.

USA er et stort land med massere af muligheder og forskellige veje man kan opleve landet på, så det er bare om at komme igang med at planlægge din roadtrip og lad dig endelig inspirere af disse 5 bedste ture.