Danskernes søgen på adrenalinkick når nye højder: Pas på højdesyge

29. september 2017

Det er ingen hemmelighed, at vi mennesker er vaskeægte konkurrence-dyr.

I en tid, hvor alt fokus ligger på at forbedre os, bliver vi også mere og mere ekstreme i vores handlinger. Vi skal alle have topkarakterer, være store sportsudøvere og modige verdensrejsende. Derfor er det nok heller ikke chokerende, at hele 17 danskere har noget verdens toppunkt på det betagende bjerg Mount Everest.

Hvert år forsøger et utal af dansker sig med ekstremsport som eksempelvis bjergbestigning. Hvor mange heldigvis kommer i mål, så er der også nogle, som må bukke under for omgivelserne. En af de største og mest undervurderede grunde til at folk ikke når til tops på bjerget, er tilstanden højdesyge.

Hvad er højdesyge?

Højdesyge, også kaldet AMS (Acute mountain sickness) er kort fortalt en række fysiologiske reaktioner, som vores krop udviser, når vi bevæger os i de tyndere luftlag. Her er ilttrykket lavere og derfor uvant. Det er en misforståelse af højdesyge kun rammer de heltemodige bjergbestigere, som eksempelvis de 17 danskere der nåede til tops på Mount Everest.
Faktisk kan de første små symptomer på højdesyge allerede opstå ved ophold i højder mellem 2.200 og 2.500 meter over havets overflade.

Som et eventyrlystent og adrenalin-søgende folkefærd, er viden om højdesyge derfor vigtigt for stort set alle. Uanset om de besøger Alperne i Centraleuropa, tager på Trekking i Thailand, eller rent faktisk bestiger et bjerg i Peru, så kan højdesyge også ramme dig. Faktisk skal der ikke mere til, end en skibakke i Val Thorens, før risikoen for højdesyge melder sig.

Akut højdesyge: AMS

Når de første symptomer melder sig, er der som regel tale om akut højdesyge. Denne tilstand er som sådan ikke farlig, om end du naturligvis bør reagere på dem. Akut højdesyge kan allerede opstå ved ophold i 2.400 meters højde over havet. Særligt kroppens reaktioner i de mindre højder, kan for mange være nemme at overse. Ofte bliver de slået hen med undskyldninger som eksempelvis tømmermænd eller en dårlig nats søvn.

Ved akut højdesyge skal du være opmærksom på;

  • Hovedpine
  • Søvnløshed
  • Træthed
  • Kvalme
  • Mangel på appetit
  • Svimmelhed
  • Åndenød ved fysisk anstrengelse

Og så står du der på en skibakke i smukke Frankrig, uden at have tænkt på at symptomerne for akut højdesyge kunne ramme dig. Så hvad gør du nu? Heldigvis er mild AMS nemt at behandle, og du behøver hverken pakke ski eller rygsæk sammen, for at vende snuden hjemad. Masser af hvile, samt behandling med enten Paracetamol eller Diamox er ofte alt der skal til, før du igen kan fortsætte dit eventyr.

Farlige former for højdesyge: HAPE og HACE

HAPE er en form for udviklet højdesyge som dog kræver længere ophold i højere højder. High Altitude Pulmonary Edema, som tilstandens rigtige betegnelse hedder, er forbundet med vand i lungerne. Derfor er HAPE absolut livsfarlig, og der er kun en ting at gøre – søg nedad. Uanset hvor tæt du står på en bjergtop, så er der ved tilfælde af HAPE kun én acceptabel vej at gå, og det er tilbage.

Ligesom HAPE så er HACE en udviklet og livsfarlig type af højdesyge. HACE står for High Altitude Cerebral Edema, og betegner væskeudtrædning i hjernen. Oplever du HACE handler det ligeledes blot om at søge nedad til lavest mulige højde.

Ved begge tilfælde af højdesyge, vil symptomerne vise sig som følgende;

  • Gentagne opkastninger
  • Svimmelhed med balancebesvær som følge
  • Synsforstyrrelser
  • Trykken for brystet
  • Slem åndenød og rallelyde ved vejrtrækning
  • Hævelser rundt om øjnene, ved ankler og hænder
  • Kramper
  • Forvirrende adfærd

Ofte opstår disse ondartet former for højdesyge ved omkring 3.000 meter over havet eller derover. Hvis du som bjergbestiger bliver ramt af HACE eller HAPE, må du se dig slået af naturens uransagelige betingelser. Læge skal tilkaldes hurtigst muligt, og du skal søge ned ad bjerget.

Forbered dig hjemmefra

Nu lyder det næsten som en skræmmekampagne for, hvorfor du ikke bør søge dit livs adrenalinkick i bjergtoppene. Sådan er det naturligvis ikke. Uanset om du bestiger Kilimanjaro i Tanzania eller Toubkal i Marokko, så er det en oplevelse ud over alle grænser – og ikke mindst med dit livs udsigt i vente, når du langt om længe når til tops. For at følgetilstande som højdesyge ikke skal komme i vejen, så er det altid en god idé at forberede sig hjemmefra.

Kipling Travel som er blandt Europas største eksperter inden for bjergbestigning, har udarbejdet en guide om, hvordan du håndterer højdesyge. I infografikken herunder, finder du derfor en lang række råd om forebyggelse, hvordan du opdager højdesyge, såvel som hvordan du bearbejder det.