Den hemmelige ingrediens

19. februar 2016

– er passionen. Lidenskaben for et andet land, en anden kultur, en anden gastronomi – og respektfuld service. Det er opskriften på succes Local Living – og ejeren, Inge Gustafsson, der arrangerer italienske ferieoplevelser på autentiske feriesteder i Toscana, Umbrien, Ligurien og Sicilien.

local-living-1

Med mere end 1.000 boliger til udlejning er der meget at holde styr på for folkene bag rejsebureauet Local Living, som primært udlejer landsteder og villaer i naturskønne italienske omgivelser til feriesultne gæster.

Jeg er kræsen!

– Vi har personlig kontakt til vores landsteder, og det betyder meget for mig, at vi kender ejerne, deres familier og udfordringer. Og at de kender os, ved hvad Local Living står for. Jeg er meget kræsen og stiller store krav til vores boliger og til ejerne. De lægger så til gengæld hjerteblod i samarbejdet, og vi ved, at det er noget, der gør en betydelig forskel for vores gæster, siger Inge Gustafsson, der også selv bor i Italien.

Hun forklarer, at de lokale ejeres forhold til de danske gæster er essentielt. Det er derfor en fordel, at danskerne har ry for at være nogle af verdens bedste gæster: Stille, rolige og positive besøgende, der hygger sig på landstederne og samtidig udviser en fornuftig respekt for omgivelserne.

firenze-duomo

Rejsekogebogen

Local Living udgiver en rejsekogebog, der er lavet i samarbejde med journalisten Alfredo Tesio og firmaets egen lokale kok i Toscana. Mange elsker at lave mad af de gode, rustikke italienske råvarer, og med rejsekogebogen kan alle lære at lave typiske, toscanske lækkerier. Alle Local Livings gæster får gratis kogebogen med i lommen inden afrejse, og netop nu er Local Living desuden i gang med en ny bog, der samler gode, velbevarede italienske hemmeligheder.

Drømmen for de fleste danskere

Netop det forførende og mangfoldige Toscana er den mest populære region – med åbenlyse trækplastre som Firenze, Lucca og Siena.

Rejseoplevelserne henvender sig til de unge par, børnefamilier, ældre og vennepar, der rejser sammen. De har det til fælles, at de ønsker at komme tættere på det skønne, autentiske Italien. At få del i verdensklassemad, kulturoverflod, naturoplevelser, skønt klima, fred og ro.

Gruppen af tre generationer, der rejser sammen er desuden i vækst, og Local Living oplever en stigende efterspørgsel blandt gæster, der fejrer sølv- og guldbryllup, runde fødselsdage og andre mærkedag sammen med den nærmeste familie i en villa med mange sovepladser, stort fælles køkken, god udeplads og egen pool

Inge-gustafssonDesuden arrangerer Local Living ophold og aktiviteter for danske virksomheder. For eksempel teambuildingture inklusiv vandreture, sejlads i solnedgang, picnic i det fri og yoga-undervisning på stranden, ligesom Local Living har erfaringer med vinklubber, malerkurser og madklubber, der ønsker at fordybe sig i de smukke og inspirerende omgivelser.

Læs mere på www.localliving.dk