Guiden til den perfekte bryllupsrejse & inspiration til dit bryllup

29. juli 2019

Du har måske tænkt på det, siden du var lille. Du vidste ikke med hvem eller hvordan, men du vidste at det hele skulle være perfekt.

Det perfekte bryllup, den perfekte fest og den perfekte bryllupsrejse. Det betyder noget forskelligt for os alle. Vi har derfor samlet vores guide til det perfekte bryllup, så vi kan hjælpe dig til en uforglemmelig dag.

Det perfekte bryllup

Før man kan have den perfekte bryllupsrejse, så kræver det først, at man har det perfekte bryllup. Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort, for hvad er det perfekte bryllup egentlig?

Det perfekte bryllup betyder noget forskelligt for os alle sammen. For nogle er dette en klassisk vielsesceremoni i en kirke, efterfulgt af en storslået fest med overdådig 3 retters menu og en masse gæster. For andre er det måske en lille ceremoni på stranden, kun med de allernærmeste inviteret og så en intim fest, der efterlader mere økonomi til bryllupsrejsen. For den tredje person er det måske noget helt andet, og der skal mere tema og koncept over brylluppet, for at gøre det til en mere unik oplevelse for alle. Uanset hvilket type bryllup du jagter, så er der et lokale der passer.

Den perfekte bryllupsfest kræver det rette lokale. Det skal passe til temaet, det skal kunne rumme alle gæsterne og der skal være plads til både dans og underholdning. Det kan være svært at finde det perfekte lokale. Især fordi dette typisk vil diktere hvordan festen vil blive.

Hvis du er i tvivl om hvilket koncept, du ønsker til dit eget bryllup, så skulle du måske kigge på rustikke bryllupslokaler. Dette er en af de helt populære bryllupskoncepter, der både giver en hyggelig og intim stemning, samtidig med at det føles unikt og anderledes. Det perfekte koncept til at gøre jeres bryllup til en uforglemmelig dag.

Huskelisten:
Det at planlægge et bryllup er en stor ting. Der er meget, der skal tages stilling til og mange løse ender, der gerne skal hænge sammen. Det er en af livets allerstørste begivenheder, og derfor er det vigtigt ikke at miste overblikket. Vi har derfor samlet en lille huskeliste, så du kan dobbelttjekke om, der nu er styr på det hele:

  • Vælg en dato
  • Lav en gæsteliste
  • Send invitationer ud i god tid (vi anbefaler 6 måneder før)
  • Lav en ønskeseddel
  • Husk fotograf og evt. også videograf
  • Find underholdning: band eller DJ
  • Bestil mad eller kok: forret, hovedret, dessert, natmad
  • Bestil bryllupskage
  • Sørg for en masse drikkevarer
  • Find den perfekte kjole
  • Dekorationer til festlokalet
  • Køb vielsesring og overvej evt. indgravering
  • Lav en bordplan
  • Lav bordkort
  • Andre tryksager: menukort og program for dagen
  • Overvej evt. gæstebog
  • Vælg toastmaster, brudepiger og bestman
  • Klargør evt. tale
  • Find den rette kirke og præst
  • Øv brudevalsen

Som en ekstra bonus er det værd at overveje, at finde en lille ekstra gave til manden i dit liv. Denne kan du give på bryllupsrejsen eller inden selve brylluppet. Hvis du er i tvivl om hvad, der ville være passende, så kan du her finde inspiration til en personlig gave til ham.

Den perfekte bryllupsrejse

Bryllupsrejsen er noget man burde kunne huske for evigt. Det er jeres første tur sammen, nu som officielt mand og kone. Alle søger noget forskelligt i deres bryllupsrejse. Nogle ønsker måske fart og eventyr. Andre ønsker måske romantik og afslapning. Fordi smag er så forskelligt, så har vi valgt at give vores bud til den ideelle bryllupsrejse, der giver noget til enhver smag.

Hvis du er i tvivl om, hvor din bryllupsrejse skal gå hen, så er Bali et rigtig populært valg. Balirejser byder på grønne rismarker, fascinerende hinduistiske templer, jungler med elefanter, fantastisk vejr og herlige strande. Der er altså noget til hver en smag. Uanset om I ønsker en rejse med fart på og aktiviteter, eller en rolig og romantisk tur, hvor I blot nyder hinandens selskab på stranden, så har Bali dét. Her kan du se dine muligheder for en bryllupsrejse til Bali.

Vi håber denne artikel har hjulpet og I har fundet ny inspiration til det perfekte bryllup og den perfekte bryllupsrejse.