Cookie- og privatlivspolitik

Er du sikker?

Det er utrolig spændende at tage ud at rejse og finde ud af, hvor lidt man kan klare sig med af alt. For at man kan gøre dette er der dog få ting, som du aldrig må tage af sted uden at have styr på. Vi viser dig en gang for alle, hvad du under alle omstændigheder skal have med i rygsæk eller bare lomme.

Rejseforsikring

Tjek! Men hvad dækker den egentligt over og bør man lave tilkøb? En rejseforsikring er påkrævet, når man rejser til et andet land. Før i tiden var det sådan, at man var dækket af en offentlig rejseforsikring, når man rejste i Europa. I dag er det anderledes.

I dag skal man medbringe sit blå EU-sygesikringskort, når man rejser i Europa. Kortet dækker lægebehandling – delvist! Og eventuelt transport hjem før tid, er på egen regning. Dermed kan det komme ud på et om du brækker benet på Malmö eller i Europas fjerneste egne. Det er dit eget ansvar at tegne en forsikring, der dækker dine ønsker.

Alle rejseforsikringer er forskellige. De forskellige forsikringsselskaber tilbyder som regel en samlet ’pakkeløsning’ med alle de nødvendige forsikringer. Dog er det dit eget ansvar at sørge for tilkøb af de forsikringer, som du tror du ville kunne få brug for på den enkelte rejse. Fælles for ovennævnte ’pakkeløsninger’ er dog oftest at disse indeholder forsikring vedrørende:

  • akut sygdom og tilskadekomst
  • hjemtransport
  • lægelig fejlbehandling
  • tandlæge
  • fysioterapeut og kiropraktor
  • krisehjælp
  • juridisk assistance
  • ulykkesforsikring

Ting som sygeledsagelse, altså at en pårørende transporteres til de sted du er indlagt/kommet til skade, og personlig ansvarsforsikring, hvis du under en rejse skulle blive krævet at yde erstatning for skade mod person(er) eller ting, er eksempler på nogle de ting, som ikke altid er inkluderet i de samlede rejseforsikringer. Det er dit eget ansvar – så husk at spørge ind til hvad din rejseforsikring indeholder, når du tegner den. Rejseforsikringen skal altid være på plads før afrejse!

Visum og diverse indrejsepapirer

Verdens lande har mange og ofte meget anderledes regler for indrejse end vi har det i Danmark. Gør det derfor til en tommelfingerregel altid at tjekke om der gælder særlige regler for det land du ønsker at rejse til – og i god tid.

Det kan være nok så fristende at slå til nu og her, og tage det slagtilbud om billige flybilletter til en given destination med afrejse i morgen. Sagen er dog den, at pengene, med mindre du har tilkøbt en afbestillingsforsikring, højst sandsynlig vil gå tabt, når du først dagen forinden finder ud af, at det kræver mere end som så at komme ind i landet.

Tommelfingerreglen er derfor at starte så tidligt som muligt med at undersøge, om der gælder særlige krav for at rejse ind i landet. Hvis du er i tvivl eller bare ønsker at dobbelttjekke, kan du altid ringe og forhøre dig med det pågældende lands ambassade.

Nål og niks, du!

Sidst men ikke mindst skal du have, og have papir på, de vaccinationer som det kræves at rejse ind i et givent land. Især i Asien og Afrika er der krav for vaccination før indrejse – for din egen skyld.

Vaccinationerne kan være ganske dyre og nogle skal tages med flere måneders mellemrum, men hvor behandlingen skal være afsluttet inden afrejse. Derfor gælder det om ikke at lave nogle forhastede eller spontane ferieplaner til visse lande. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden en vaccination.

Kommentarer