Syv grønne rejsedestinationer

Efterårsferien står for døren, og det er på tide at beslutte, hvor turen skal gå hen. Du behøver dog ikke at tage langt væk for at få de bedste oplevelser. Nogle af de bedste oplevelser ligger lige rundt om hjørnet, og måske endda i eget land.

Denne artikel vil tage dig rundt til syv af de grønneste Europæiske og Skandinaviske hovedstæder med fokus på grønne løsninger og forskellige seværdigheder.

Syv grønne rejsedestinationer

København

København blev i 2015 kåret til den meste miljøvenlige by i verden. Med Københavns miljøpolitik går de efter at blive en CO2-neutral by i 2025. Det massive antal af cyklister og gode offentlige transportmuligheder er med til at hjælpe på denne vision.

København har en masse seværdigheder at byde på, hvor du bl.a.kan tage i Tivoli, opleve Den Lille Havfrue, besøge Christiansborg Slot og spise i det smukke Nyhavn.

Amsterdam

Amsterdam er ligesom København kendt for deres mange cyklister, og er derfor også kåret som den anden mest miljøvenlige by i verden. På grund af diverse trafikale problemer, bliver cyklen ofte foretrukket frem for bilen eller den offentlige transport. Der er derfor flere cykler i Amsterdam end der er indbyggere. I Amsterdam kan du opleve byen fra kanalerne med en kanalrundfart, besøge en af deres mange museer, såsom Anne Frank Museet, eller blot tage en stille cykeltur gennem den smukke by.

Stockholm:

Stockholm var den første by i Europa, som blev kåret til den mest miljøvenlige hovedstad. De har, ligesom København, en vision om at blive CO2-neutrale i 2050. Denne plan startede helt tilbage i 1970’erne.

I Stockholm kan du blandt andet opleve en af Europas største paladser, nemlig The Royal Palace. Hvis du er musikinteresseret, kan du passende besøge ABBA The Museum & Swedish Music Hall of Fame, som vil tage en igennem alt omhandlende ABBA. Hvis du er mere til afslapning, så byder Stockholm heldigvis også på et hav af hyggelige cafeer og restauranter.

London

London er en by, der langsomt er på vej op ad listen, over mest miljøvenlige byer i verden. Grunden til dette er, at de er begyndt at koncentrere sig om de drivhusgasser, de udleder, og at de dermed, i fremtiden, vil nedsætte disse.

I London er der en masse seværdigheder at opleve. Du kan Bl.a. se London fra 135 meters højde ved at tage en tur med London Eye. Til de lidt mere jordnære, er et smut forbi dronning Elizabeths bolig Buckingham Palace ikke en dårlig ide, og skal opleves. Hvis du har en halv til en hel dag, skal du også forbi Tower of London, som består af kronjuveler, ravne og afhugget hoveder. Altsammen en del af Londons mangfoldige historie.

Berlin

Berlin har i en længere årrække prøvet at sænke deres CO2-udslip ved forskellige tiltag. Et af disse tiltag omhandler kontrollen af de forskellige biltyper, der ankommer til byen.

De har derfor lavet et klistermærke til bilen, som viser hvor miljøvenlig bilen er i forhold til andre.
Når turen går til Berlin er der nogle attraktioner, der skal opleves. En af dem er Brandenburger Tor, som er Berlins svar på Paris’ Triumfbue. Hvis museerne trækker mere i en, så tilbyder byen en ø med en masse museer at fordybe sig i. Derudover kan hele byen opleves ved et besøg i fjernsynstårnet, som er 368 meter højt. Efter besøget i fjernsynstårnet kan du med rette besøge den storslåede katedral, Berliner Dom.

Helsinki

Helsinki er Finlands hovedstad, og har som andre Skandinaviske hovedstæder meget fokus på miljørigtige løsninger. Derfor forsøger de at få befolkningen til at vælge den offentlige transport eller cyklen frem for bilen. Byen har derudover også udarbejdet en plan om bæredygtighed og grønne løsninger, som for alvor trådte i kraft i 1992.

I Helsinki kan du bruge en hel dag i design-distriktet, hvilket består af 25 gader med over 200 butikker med alt fra indretning til mode. Derudover kan du få lidt frisk luft ved at tage færgen til fortet og øen Suomenlinna. Du kan så slutte dagen med en middag på restaurant Savoy, som strækker sig over otte etager.

Oslo

Oslo er, som den sidste af de fire Skandinaviske byer, kommet på listen over de mest miljøvenlige byer. Byrådet i Oslo har vedtaget, at landskabsområder omkring byen skal beskyttes imod udvidelse og udvikling.

Oslo byder på mange gode seværdigheder, og ved første mulighed, slå da endelig et smut forbi det kulturhistoriske vikingemuseum. Derudover vil et smut forbi Akershus Slot, som var en betydningsfuld fæstning, ligeledes være en god oplevelse. Ellers byder Oslo heldigvis også på en masse hyggelige cafeer og gode restauranter.

Sammen skal vi være med til at gøre verden grønnere, så hvis du kunne tænke dig at lære mere om miljøvenlighed, så tag et kig på Greenmatch.dk, hvor du eksempelvis kan lære mere om varmepumper.

Kommentarer