De bedste fodboldrejser i 2016

9. marts 2016

Bliver Rio dit næste rejsemål? Drømmer du om at komme på fodboldferie i år? 2016 er et år, der er spækket med store fodbold og andre sportsbegivenheder.

Hvis du gerne vil på ferie i udlandet og opleve international fodbold på samme tid, kommer vi her med 5 bud på nogle af de største events, du som fodboldfan kan opleve i foråret og sommeren 2016.

5. Copa del Rey finalen, Spanien

Afholdes: 22. maj 2016, spilles mellem Barcelona og Sevilla.

Spansk fodbold har længe været i høj kurs blandt alle verdens fodboldfanatikere, og dette skyldes især det tekniske og visuelt flotte spil, samt at den spanske liga holder på nogen af verdens bedste spillere, som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Neymar.

Stemningen under fodboldkampe i Spanien er heller ikke til at tage fejl af, og når man først oplever det live, er det noget man sent kommer til at glemme igen. Der er dømt kamp til stregen når Barcelona og Sevilla møder hinanden i den spanske pokalfinale, Copa del Rey, i slutningen af maj.

Udover fodbold byder Spanien på en masse andre lækre ting, især i forårs- og sommerperioden er der en festlig atmosfære, mulighed for at tage på stranden og nyde lokal spansk mad som paella.

4. FA Cup finalen, England

Afholdes: 21. maj på Wembley Stadium i London.

Alle rigtige fodboldfans bør tage ind og opleve stemningen på Wembley mindst én gang i livet. England har altid været en af de største fodboldnationer i hele verden, med et af de absolut hårdeste mesterskaber i form af Premier League.

FA Cup’en er den engelske pokalfinale, og afholdes lige som den spanske Copa del Rey i slutningen af maj. Hvis du vil opleve engelsk fodboldkultur, smage på fish and chips og prøve big city livet i London, er det Storbritannien du bør rejse til.

3. Champions League finalen, Italien

Afholdes: 28. maj på San Siro stadium i Milano

UEFA Champions League er den mest prestigefyldte fodboldkonkurrence mellem Europas top fodboldhold. Det er en kæmpe oplevelse at se en CL finale, og er man heldig at få fat i en billet, kommer man ikke skuffet hjem efter at have oplevet så hed en stemning.

I år afholdes Champions League finalen i Milano, som desuden er kendt for sin store katedral og ægte italiensk high fashion. Hvis du udover fodbold er vild med italiensk kultur, mad og mode, er Milano det perfekte rejsemål for dig.

2. EM 2016

Afholdes: juni-juli 2016, Frankrig

Desværre kom Danmark ikke med til dette års EM, men det betyder ikke, at du ikke stadigvæk kan nyde at følge med i alle de spændende landskampe, som venter forude for sommeren.

EM er nok den mest spændende internationale fodboldturnering efter VM, og hvis du også holder af at rejse i Frankrig, er det en oplagt mulighed for at se en EM kamp live.

1. OL 2016

Afholdes: august 2016, Brasilien

Hvis du er så heldig at være en af dem, der har flere penge og kan rejse langt væk, vil OL i Brasilien være en once in a lifetime oplevelse, du bør springe ud i.

Ikke kun kan du følge med i den største og ældste sportsbegivenhed nogensinde, men du får også mulighed for at opleve det smukke og festlige Brasilien, som er kendt for sine mange utrolige strande, vilde fester og store fodboldstjerner.