Brug din ferie fornuftigt, tag på en kursusrejse!

30. marts 2016

Sommerferien banker så småt på døren, og det er ved at være tid til at få styr på hvor og hvad sommerferieugerne skal bruges til i år.

Mange vælger de klassiske ferieformer, som for eksempel en tur til Mallorca eller camping ved Vesterhavet, men flere og flere er også begyndt at kombinere læring og ferie, således at man ikke blot bruger ferien på at være uproduktiv og koble af. I denne artikel giver vi dig tre kursusrejser, som du kan overveje at tage på til sommer, hvis du også er træt af bare at ligge og dase ved poolen flere uger i træk.

Malerkursus

Der findes ikke nogen bedre måde at koble af på end at brygge en god kop kaffe mens man lader penslen før en derhen, hvor ens tanker ligger. Men det at male er ikke så nemt som man skulle tro, og mange vil i første omgang have brug for et malerkursus for at komme ordentligt i gang. Desværre er tiden ofte knap i hverdagen og derfor kan et malerkursus i ferie være et oplagt tidspunkt til at blive den maler du altid har ment du kunne blive.

Du finder masser af malerkurser i både Danmark og i udlandet. F.eks. kan du tage på en grupperejse til Italien, hvor den så ellers vil stå på maleri, hygge og god vin i lækre omgivelser 10 dage i træk.

Mindfullness kursus i Grækenland

Føler du, at du har en stresset hverdag med mange gøremål og bekymringer, så er ferien måske det perfekte tidspunkt til at tage på et mindfullnesskursus i f.eks. Grækenland, hvor du blandt andet vil lære finde en indre ro med fokus på dig og dit liv.

Med mindfulness bliver du bedre i stand til at kontrollere dit sind, så det ikke styrer dig. Mindfulness er at være til stede med fuld opmærksomhed lige her og lige nu. At have alle sanser åbne, og at være opmærksom på dine tanker, følelser og sanseindtryk. Uden at bedømme. Uden at vurdere det, du oplever. Bare registrere det, som det er. Og så slippe det uden at reagere på det.

Bliv dykkerinstruktør i din ferie

Elsker du at dykke, og kunne du godt tænke dig, at gøre det til en levevej? Hvorfor så ikke bruge din ferie på at uddanne dig til dykkerinstruktør? Der findes et hav af lækre steder rundt omkring i verden, hvor du f.eks. kan blive certificeret PADI instruktør.

Det koster måske lidt, men hvis du godt kunne tænke dig at tage et par år på en eksotisk ø, hvor du underviser i dykning, så er disse penge og den tid du skal bruge i din sommerferie helt sikkert givet godt ud!