Dagene bliver mørkere og koldere herhjemme, og mange vælger at rejse mod varmere himmelstrøg, når den danske vinter er på sit højeste. Rejser kan imidlertid være en dyr fornøjelse, men der er heldigvis også mange måder, hvorpå du kan skære ned på feriebudgettet.
Vi giver her syv gode råd til, hvordan du kan spare penge på rejsen!
1. Find billige flybilletter
Flybilletter er en af de helt store poster i feriebudgettet, og derfor er der potentielt også mange penge at spare på denne post. Undgå så vidt muligt at flyve på de helt store rejsedage og styr uden om weekenderne hvis du har mulighed for at rejse på hverdage.
Desuden bør du være bevidst om, at når du tjekker priser på flybilletter, lagrer hjemmesiderne din færden på siden via cookies. Jo flere gange du søger på de samme flybilletter, desto dyrere vil de blive, da hjemmesiderne grundet din gentagne søgning på dem, kan se, at du er meget interesseret i netop disse flybilletter. Du kan undgå dette ved at slette din historik, bruge forskellige computere til hver søgning eller åbne browseren i inkognito-tilstand.
2. Book lufthavnsparkering i god tid
Hvis du skal køre til lufthavnen og have din bil parkeret der, mens du er ude at rejse, så sørg for at booke lufthavnsparkeringen i god tid inden afrejse. Det vil nemlig typisk være noget dyrere at booke parkering på selve rejsedagen.
3. Begræns bagagen
Tjek på flyselskabets hjemmeside hvor meget bagage du med have med på flyet og hold dig så gerne et stykke under max antal kilo. På den måde kan du have lidt ekstra med hjem i kufferten uden at skulle betale dyre domme for overvægt.
4. Byt bolig
Et hotelophold kan være dyrt og en smule upersonligt, så hvorfor ikke bytte bolig med nogle lokale? Du kan eksempelvis anvende Airbnb.dk til formålet. Herigennem kan du nemt skabe kontakt til udlejere på rejsedestinationen, som ønsker at bytte bolig med dig.
På denne måde undgår du at skulle betale for selve opholdet, og samtidig er der nogle i dit hjem, mens du er på ferie, og risikoen for indbrudstyve er alt andet lige mindre i et hjem, der ser beboet ud.
5. Sørg for at veksle valuta hjemmefra
Der er ofte forholdsvis høje gebyrer forbundet med at veksle valuta i udlandet. Sørg derfor for at veksle valuta hjemmefra, eventuelt på et vekselkontor som Forex, hvor du kan veksle valuta gratis. Har du valuta tilovers fra ferien, kan du desuden få den omvekslet til danske kroner i Forex, hvis du har gemt den kvittering du fik, da du omvekslede dine danske kroner til udenlandsk valuta.
6. Spis lokalt
Ikke alene er den lokale mad en stor del af rejseoplevelsen, men du kan rent faktisk også spare rigtig mange penge ved at vælge den lokale mad. Handl også ind i de små lokale supermarkeder eller på udendørsmarkeder frem for i de større supermarkedskæder.
7. Benyt WiFi
Det er de færreste, der lader mobilen blive hjemme, når de tager ud at rejse. Hvis du bruger internettet meget på ferien, kan du dog risikere at komme hjem til en meget dyr telefonregning, med mindre du har et mobilabonnement, der inkluderer særligt fordelagtige priser på rejsen. Du kan se udvalget af mobilabonnementer, der har denne form for rejsepakker inkluderet på Samlino.dk.
Hvis du ikke har et mobilabonnement, der giver dig særligt fordelagtige priser på rejsen, kan du i stedet undgå en kæmpe mobilregning ved at benytte det lokale WiFi. Det er typisk at finde på restauranter og hoteller – og højst sandsynligt også i en eventuel byttebolig.