Kalenderen skriver maj måned, og det betyder samtidig, at mange er begyndt at overveje, hvor deres sommerferie skal gå hen. Det store problem for mange af os er, hvordan de skal få råd til den perfekte sommerferie.
Det er naturligvis altid muligt at låne penge, men vi ønsker nok alle sammen at kunne tage afsted på ferie uden dårlig samvittighed. Derfor får du her fem tips til, hvordan du får råd til drømmeferien uden overtræk på kontoen.
1: Lej din bolig ud
For nogle kan det være grænseoverskridende at skulle leje sin bolig ud til vildtfremmede mennesker. Er du ikke nervøs for dette, er der dog rigtig gode muligheder for at kunne tjene en ekstra skilling.
For det første kan du leje din bolig ud, mens du stadig befinder dig i Danmark. Det kræver naturligvis, at du, imens din bolig er udlejet, kan bo hos andre. Eksempelvis med en rejsepartner, således I kan bo hos hinanden, når jeres boliger er lejet ud.
For det andet kan du også lave dette trick, mens du er afsted på ferien. På den måde undgår du besværligheden ved at bo hos andre.
Der findes flere muligheder for at leje sin bolig ud på nettet. Både på dagsbasis og i hele uger. Bor du i en af de største byer, er det ikke unormalt, at du kan tjene op til 500. kroner pr. nat.
2: Rejs på de rigtige dage
Der kan være stor forskel på, hvilke dage du rejser på. Det skyldes, at efterspørgslen fra passagererne er forskellig fra dag til dag, og derfor hæver og sænker flyselskaberne prisen, afhængig af denne efterspørgsel.
Eksempelvis er det meget populært at rejse fredag og søndag, og derfor er det ofte dyrere at rejse disse dage, end de resterende dage på ugen. Endvidere er det også ofte dyrere sent på dagen, end de tidlige timer.
3: Sælg ud af dine brugte ting
Det er faktisk ikke så svært som det lyder. Der er nemlig flere muligheder for at kunne gøre en god handel ved at sælge ud af dine brugte ting.
Der er naturligvis internettet, som bugner af vituelle markedspladser, hvor det er muligt at sælge tøj, møbler og andre ting. Specielt førstnævnte oplever stor fremgang på nettet.
Udover nettet, er der selvfølgelig også forskellige loppe og kræmmermarkeder. Det vigtigste er egentlig, at du “kommer ud”med dine ting, således at de bliver vist frem. Så skal der nok være en køber. Husk på, at selvom tingene ikke har den store værdi for dig længere, kan de godt havde det for andre.
4: Vælg den rigtige destination
Danmark er, sammenlignet med de fleste lande i verden, et dyrt sted at leve i. Det betyder, at du får mere for dine penge i udlandet, end du gør her til lands. Og nogle lande er billigere at leve i end andre.
For eksempel kan det nævnes, at det generelt set er dyrere at leve i Italien, end det er i Grækenland eller Tyrkiet. Bemærk også, at der inden for de respektive landes grænser, kan være forskel på priserne, afhængigt af hvor turistpræget destinationen er.
5: Køb rejsen på det rigtige tidspunkt
Dette kan ses lidt i sammenhæng med nummer 2: Det kan nemlig betale sig at købe rejsen, når efterspørgslen efter dem er lavest. Efterspørgslen er oftest lavest jo længere tid, der er til afrejse. Med andre ord, kan der være penge i at købe sommerferien så tidligt som muligt.
Endvidere kan der også gøres en god handel ved at købe en afbudsrejse, hvilket oftest er ensbetydende med, at der er meget kort tid til afrejse.